Henrik Ibsens skrifter

Nu sidder jeg da i Dresden igen og har daglig alle ​krigens ulykkelige eftervirkninger for øje. Ingen kan forestille sig, hvad Tyskland lider i denne tid. Al fabrikdrift er så godt som standset; al virksomhed ligger nede; alle mennesker går i sørgeklæder. Det er uhyggeligt ​alt ihob.

Så er det da ganske naturligt at min tanke gerne vender sig bort fra alt dette, og til hvem skulde den da nærmere vende sig, end til ​Dig, med hvem jeg har levet så ublandet glade dage når og hvor vi mødtes, i nord og syd!

Tak, hjertelig tak, også for ​samværet i København! – Jeg håber at Du kom i god behold hjem til Stockholm og at Du fandt alt efter ønske der. Lad mig nu snart høre fra Dig; det vil være mig en stor glæde her i min ensomhed; thi under

Faksimile

disse forholde kan Du vel tænke at jeg er endnu mere ensom end ellers.

Hvorledes går det med ​dine literære arbejder? Fortæl mig omstændeligt herom; det interesserer mig i høj grad. Og hvorledes er nu forholdet til ​visse ​allerhøjeste personer? Det er vel nu altsammen godt igen. Jeg tænker ofte på disse ting, og beundrer dit ridderlige handlesætt; men jeg er også overtydet om, at nobel adfærd lønner sig bedst i længden.

Hvad mig angår, så er jeg endnu ikke kommen rigtig i gang med mine mange påtænkte planer; tidsforholdene lægger alt for meget beslag på min opmærksomhed. Og hvem ved, om ikke det samme er tilfældet også med Dig? Du står jo rigtignok mere fjernt fra skuepladsen; men så er Du jo til gengæld militær, og har så mange slags ​berøringspunkter med Frankrig.

Her i Dresden ligger flere tusen fanger. Officererne går frit omkring. Jeg spejder altid efter om jeg blandt dem ikke skulde kunne opdage nogen

Faksimile

af vore medrejsende fra Egypten; men endnu har jeg ikke truffet på nogen.

Hvor skal vi så næste gang sætte stævne? Bliver det her i Dresden? Højligt skulde det glæde mig om jeg kunde få anledning til at vise lidt gengæld for al din forekommenhed og alt dit venskab.

Dette skriver jeg i al hast; thi indleveringstiden er snart ​forbi. Jeg er viss på at der er en hel del, som jeg har forglemt at skrive om; men det får være til næste gang.

Da vi skiltes i København sagde Du så smukt at Du havde min adresse i hjertet. Lad mig nu snart i virkeligheden se at et brev fra Dig finder rette vejen hid.

Med mange ærbødige hilsener til din ærede familje tegner jeg mig